Dykning:                                            foto med dykning

Der er masser af dykkerudstyr ombord, 8 Aluminiumsflasker samt en Bauer dykkerkompressor. Desuden diverse harpuner og andet dykkergrej. 
Der er en Avon 8 fods gummibåd med fast bund ombord samt 2 stk. Yamaha 15 HK påhængsmotorer.
Små reparationer på dykkerudstyr betales via skibskassen, hvis alle ombord dykker.
Ellers aftales nærmere, da kompressor og udstyr skal vedligeholdes.

Da det ikke er alle der dykker, er det dem der dykker der må betale.
Til dækning af udgifter til vedligeholdelse beregnes der 10 US$ per dyk, eller hvad vi kan finde ud af. Kompressoren er lige renoveret for 2.500 US$.

Togtet er ikke et dykkertogt, men vi dykker tit hvor det kan lade sig gøre.
Der kan gå lange perioder, hvor vi ikke kan dykke på grund af dårlig sigtbarhed, hvilket var tilfældet ved Panama, Borneo, Malaysia, Indien, Sydafrika og Brasilien.
Vi har haft fantastiske dyk i Caribien, Galapagos, Tuamuto, atollerne vest for Fransk Polynesien, Cook Islands, Fiji, Papua New Guinea, atollerne omkring Mikronesien, Yap, Palau og Filippinerne, Indonesien, Thailand, Andamanerne, Maldiverne, Chagos, Østafrika og nu igen i Caribien. 
Vi har dykket med masser af Hajer, Mantaer og Hvalhajer, samt meget meget mere. Vi har dykket på drop offs, huler og vrag. Vi har skudt mange fisk til aftensmaden og fanget mange Langusterhummere. Mere venter forude.

Skipper er uddannet CMAS ** instruktør, men kan ikke udstede certifikater, da uddannelsen med diverse opgraderinger ikke er holdt ved lige. Han fik sit første snorkeludstyr i 1959 og sit første Sportsdykkercertifikat få år efter og har siden haft adskillige tusinde dyk.
Uerfarne har mulighed for prøvedyk sammen med skipper.